|
|
ACCENT
- en konceptuel rejse i H.C. Andersens univers
H.C. Andersen var en berejst kosmopolit og forholdt sig både
til det at rejse, til identitet og til den sociale virkelighed.
Accent har spurgt en række af nutidens rejsende kunstnere,
hvilken betydning H.C. Andersens ord og erfaringer har for dem.
I syv meget forskellige videoværker svarer kunstnere med
en bred kulturel og geografisk baggrund. Deres svar er mangfoldige,
men alle forholder de sig til tidens mobilitet, internationalisering
og de nye subkulturelle fællesskaber, der opstår,
når gængse nationale og kulturelle tilhørsforhold
relativiseres. Det er videoværker om at være eksotisk,
om immigration, om klassekamp, om drømme, om at finde
lykken i vores elektroniske tidsalder, om at bryde med arv og
identitet og endelig er det en udstilling, der holder
sin egen ceremoni over 200 års dagen. Tilsammen fejrer
de H.C. Andersen med et stærkt, personligt og tankevækkende
kunstnerisk univers.

|